Giv effektivt

459

Giv effektivt er en nystartet frivillig dansk forening, der indsamler donationer til verdens mest effektive velgørenhedsorganisationer. Foreningens tanke er, at vi kan redde og forbedre langt flere liv, hvis vi donerer vores penge der, hvor de gør mest gavn.

Giv effektivt har til formål at få flere folk til at forholde sig kritisk til velgørenhed og sende deres penge de steder hen, hvor de gør mest gavn. Effektiviteten handler om at forbedre liv – menneskers, dyrs og fremtidige generationers – og grundantagelsen hos foreningen er, at det er tre gange så godt at hjælpe tre liv som at hjælpe et liv.

Det betyder, at det altid er bedre at hjælpe organisationer, der forebygger malaria eller børnedødelighed i tredjeverdenslande, end organisationer, der hjælper nødstedte i et velhavende land som Danmark.

Læs mere her