Juleaften for voksne i Aalborg 2021

1148

Traditionen tro inviterer Aalborg Kommune til spisning juleaften den 24. december 2021 kl. 15.00-18.00 i Vejgaardhallen på Vejgaard Torv, Aalborg. Dørene åbnes kl. 14.30, og der serveres varm mad kl. 15.30. Det er gratis at deltage, og alle voksne, der har ophold i Aalborg Kommune er meget velkomne. Du  kan hente adgangskort til julearrangementet på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kontorer fra den 1.-15. december 2021.

Kl. 18.00 åbner Frelsens Hær dørene til  julefest i deres lokaler i Skipper Clementsgade 9, 9000 Aalborg. Fra kl. 18.30 er der julegudstjeneste hos Frelsens Hær med efterfølgende hygge, kaffe og kage, julelege og dans om juletræet. Der er julegaver til alle.

OBS: Jul i Vejgaardhallen er aflyst – men der udleveres julemad.

Med de nyeste corona-restriktioner og opfordringen til at aflyse julefrokoster og sociale arrangementer har Aalborg kommune valgt at aflyse årets jule-arrangement i Vejgaardhallen.

Som sidste år udleveres der dog mad til alle, der har fået billet til arrangementet. Der udleveres julemad d. 24. december 2021 fra kl. 14.30-16.30 i Vejgaardhallen.