Kursus for frivillige: Facilitering af fællesskaber i naturen 6. april

15

Kursus for frivillige: Facilitering af fællesskaber i naturen – en del af projekt ‘Meningsfulde Fællesskaber i Naturen’

Et gratis kursus, hvor du lærer at understøtte fællesskaber i naturen

Bliv klogere på, hvordan man kan facilitere fællesskabende og inkluderende aktiviteter i naturen. Du skal blot medbringe praktisk tøj og godt humør. Vi sørger for mad, drikke og udstyr.

Dato: Lørdag den 6. april
Tid: 9.45 til 16.00
Sted: Lundby Krat, mødested P-Pladsen
(Bemærk: Bus 2 fra John F. Kennedys Plads kl. 9.07 til AAU Busterminal, hvor bus 36 kører til Lundby Krat med ankomst kl. 9.44)

De Frivilliges Hus afholder dette kursus med støtte fra Friluftsrådet. Kurset fokuserer på natursociale metoder under ledelse af projektets fagkonsulent, Anne Marie Prahl. Du vil lære at facilitere inkluderende fællesskaber i naturen, særligt rettet mod unge med forskellige sårbarheder og udfordringer.

Kurset er designet til at styrke dine kompetencer inden for:
– At lede sjove aktiviteter i naturen (inklusive et aktivitetskatalog og adgang til udstyr)
– Facilitering af fællesskaber
– Integrere unge med forskellige udfordringer og sårbarheder

Efterfølgende aktivitetsmøder i naturen:
Efter kurset vil du kunne bruge det, du har lært, på 3 aktivitetsmøder for unge.
Den 11., 16. og 23. april klokken 17.00–18.30. Det er forventet, at du deltager på nogle af disse aktivitetsmøder.
Alle aktivitetsmøder vil finde sted på samme lokation som kurset, Lundby Krat. Kurset vil give en indføring i aktiviteter som sanke, vandring, bållavning og mindfulness. Disse aktiviteter bliver også en del af aktivitetsmøderne i naturen. Projektets fagkonsulent, Anne Marie Prahl, vil være til stede ved det første møde d. 11/4 for at sikre en god start.

Kurset er målrettet dig, der:
– Allerede er frivillig eller kunne tænke dig at blive det
– Kommer fra en forening der er åben for unge mellem 16 og 30 år
– Gerne vil opstarte eller styrke naturaktiviteter i en forening

Tilmelding:
Tilmeld dig her via NemTilmeld.
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 2. april klokken 12:00

Yderligere information:
For mere information, kontakt Carsten fra De Frivilliges Hus på tlf. 6195 1995 eller via e-mail: carsten@frivillighuset.dk

Tag med os på en rejse mod meningsfulde fællesskaber i naturen!

Læs mere om projetet ‘Meningsfulde fællesskaber i naturen’ her.