1. juni overgik lokalerne i De Frivilliges Hus til et nyt bookingsystem. Lokalerne kan nu bookes via Aalborg Kommunes Fritidsportal – fritid.aalborg.dk. Opret jeres forening på Fritidsportalen, hvis I endnu ikke har gjort det.
Opret jeres forening
På Fritidsportalen foregår det således, at hver forening har én ansvarlig, som kan oprette kontaktpersoner, der kan booke lokaler i systemet.
Aftal i jeres forening, hvem der opretter foreningen, evt. forperson, kasserer eller andet bestyrelsesmedlem. Denne person skal oprette foreningen og kontaktpersoner – se guides. Vedkommende vil fremover være ansvarlig for foreningen på Fritidsportalen.
Er I ikke en formel forening med CVR-nr., kan I oprette jer som privat person.
Guide til oprettelse af forening
Opret kontaktpersoner
Den ansvarlige opretter kontaktpersoner på Fritidsportalen, som kan booke lokaler – se guide.
Guide til oprettelse af kontaktpersoner
Book et lokale
På Fritidsportalen kan man lave to forskellige typer bookinger. En enkelt booking og en sæsonbooking. Sæsonbooking er relevant, hvis I mødes fast hver eller hver anden uge i en periode.
Nye vilkår og betaling for nogle foreninger
1. juni trådte nye regler om betaling for brug af lokaler i De Frivilliges Hus i kraft.
OBS. Dette gælder IKKE frivillige sociale foreninger men andre organisationer og private. Se hvilke organisationer dette gælder her.
Få vejledning
Kontakt Fritidsafdelingen i Aalborg Kommune
Tlf. 99 31 41 62
De sidder klar til at hjælpe alle ugens hverdage fra 08:00-15:00 (torsdag til kl. 17:00).